SMUKKE OG ÆSTETISKE TRAPPETRIN UDEN LØFTEHULLER

DALTON kan levere betontrapper helt uden løftehuller på trinfladen. Det giver en trappe, der fremstår enkel og stilren, fordi hvert trappeløb kan løftes på plads uden at efterlade synlige løftehuller på oversiden.

Trappeløbene løftes i stedet for i siden med special-beslag. Det eneste, der bliver synligt bagefter, er løftebolte ind mod væggen, og de er meget svære at se for det utrænede øje. Dermed har DALTON taget første skridt til at løse et æstetisk problem, som flere arkitekter har påpeget.

Selvfølgelig kan vi fortsat levere propper i messing eller rustfrit stål, som kan dække over de fire løftehuller, der kommer med den traditionelle teknik. Alternativt kan hullerne spartles ud bagefter, omend det kan være svært at ramme den helt præcise farvenuance. Med den nye teknik bliver ingen af delene nødvendige, for trinene fremstår med en helt ensartet overflade.

Løsningen uden synlige løftehuller stiller krav til kantafstande og elementvægte m.m.

Vi har et bredt udvalg af svingtrapper, vangetrapper, spindeltrapper og specialtrapper i beton og terrazzo. Du kan vælge blandt mange forskellige trinflader og trinprofiler. DALTON kan også tilbyde mange flotte gelænderløsninger der er tilpasset vores smukke trapper.

Se trappeløsninger her.

Find vores kontaktdata her.